TvUng besøger Morten Poulsen’s DARKWEB.DK

TvUng var på besøg hos XM3’s udstilling DARKWEB.DK af kunstneren Morten Poulsen. 
Darkweb.dk blev oprindeligt skabt som en interaktiv internet-musik-udgivelse i december 2016. Mens musikken på hjemmesiden optræder i et uendeligt loop, skaber brugerne samtidig deres egne visuals og sender dem som skærmbilleder til et digitalt arkiv. I 2021 har dette arkiv modtaget mere end 1.200+ skærmbilleder.
 
Siden den oprindelige udgivelse er darkweb.dk dog blevet opsøgt af wanna-be-hackere, trolde og bots, der mener, at de ved at sende et skærmbillede fra darkweb.dk vil få adgang til det faktiske dark web, også kendt som deep web: en krypteret del af internettet, hvor ulovlige aktiviteter er sværere at spore, og hvor der ofte handles med adgangskoder og andre følsomme data. Dette har ført til tusindvis af e-mails fra personer, der ønsker at lære at hacke, købe stoffer, tjene hurtige penge, blive soldat, samt e-mails med trusler og forespørgsler, der grænser til det kriminelle.
 
I en tid, hvor hackerangreb og datasikkerhed er et voksende problem, giver disse skærmbilleder og interaktioner et indblik i nogle personlige motivationer for disse potentielle hackere: fattigdom, desperation, anarkistisk nihilisme eller længslen efter at være en del af noget; et fællesskab af anonyme hackere.
 
Som en nuance til dette mørke, uhåndgribelige og uendelige web præsenterer denne udstilling wanna-be-hackernes skærmbilleder som farverige re-materialiseringer. I løbet af udstillings-perioden vil flere og flere skærmbilleder indtage XM3, efterhånden som de farvelægges af kunstneren selv og af gæster.
Det digitale arkiv af skærmbilleder, der strækker sig over 5 år, præsenteres på en dekonstrueret computer, til lyd og stemmer overhørt gennem digitale netværk. I en video-performance træder kunstneren ind i rollen som sekretær for Dark Web, der modtager og besvarer (faktiske) e-mails fra brugere af darkweb.dk.
Morten Poulsen er lydkunstner og uddannet ved det Rytmiske Musikkonservatorium i København. Med en baggrund som komponist og trommeslager, arbejder Morten idag med en række forskellige medier.
Udstillingen DARKWEB.DK varede fra d.1.december 2021 til 27.januar 2022. Udstillingen var støttet af Aalborg Kommunes Kulturpulje.

 

Se billeder og læs mere på her.